Om os

Aftenskolen
Skolen blev stiftet i 1981 under navnet Fredericia MusikAftenskole med det formål at skaffe kvalificerede dirigenter til byens orkestre og kor. Skolen blev også stedet, hvor man kan få undervisning på stort set alle instrumenter og i sang.

Skolen ændrede i 2001 navn til Den Kreative Aftenskole, og oprettede forskellige kreative kurser med kunst og drama; men denne aktivitet er nu droppet.

Skolens leder og lærere har en bred berøringsflade og kontakt til kulturlivet.

Skolen samarbejder med Den Kreative Skole, som underviser børn og unge i Fredericia Kommune.

Skolen har flere samarbejdspartnere: Frivilligcentret, Proaktiv, Christianskirken og Sct. Michaelis Kirke, samt skolens kor og orkestre, der er etableret som selvstændige foreninger.

Skolen er godkendt som aftenskole af Fredericia Kommune og får kommunalt tilskud iht. Folkeoplysningsloven.
Skolen er tilknyttet Dansk Oplysningsforbund, DOF.

dof